Interactions in Molecules - Water and Intermolecular Bonding
Explore the concept of intermolecular bonding in water and substances like wastewater, focusing on polar and nonpolar covalent bonds, electronegativity differences, and binding types in chemical compounds.
Uploaded on | 0 Views
Download Presentation
Please find below an Image/Link to download the presentation.
The content on the website is provided AS IS for your information and personal use only. It may not be sold, licensed, or shared on other websites without obtaining consent from the author. If you encounter any issues during the download, it is possible that the publisher has removed the file from their server.
You are allowed to download the files provided on this website for personal or commercial use, subject to the condition that they are used lawfully. All files are the property of their respective owners.
The content on the website is provided AS IS for your information and personal use only. It may not be sold, licensed, or shared on other websites without obtaining consent from the author.
E N D
Presentation Transcript
Spildevand og EU Lektion 3 Vand og intermolekyl re bindinger https://www.dreamstime.com/photos-images/wastewater.html
Lektionsoversigt Pol re og upol re kovalente bindinger Hvad betyder pol r binding? Elektronegativitetsforskelle Pol re og upol re molekyler Hvordan strukturen p virker om molekylet er pol rt. Vand og benzin Intermolekyl re bindinger Londonbindinger Dipol-dipol binding Hydrogenbindinger (ionbindinger) Molekylets struktur og oprensning Blandbarhed og binding. Betydning i forhold til rensningsanl g
Bindingstyper i en formelenhed Ionbinding Typisk mellem metalatomer og ikke-metalatomer. I ionforbindelser/salte. Kovalent binding/elektronparbinding Typisk mellem ikke-metalatomer. I molekyler og atomgitre. Metalbinding Mellem metalatomer.
Elektronegativitet (EN) Linus Pauling 1932 Hvor kraftigt et atom tr kker i de delte elektroner i en kovalent binding V rdier fra Databogen Fysik kemi F&K Forlaget 2007 Hvordan varierer elektronegativiteten igennem det periodiske system?
Elektronegativitet og bindingstype Forskellen i elektronegativitet ( EN) kan bruges til at forudsige bindingstypen upol r kovalent binding pol r kovalent binding ionbinding Hvad betyder det at en binding er pol r?
Elektronegativitet og bindingstype Er bindingerne i amphetamin pol re eller upol re? hvilke bindinger er der? er de pol re? C-C; C-H; N-C og N-H bindinger Amfetamin
Elektronegativitet og bindingstype Er bindingerne i amphetamin pol re eller upol re? hvilke bindinger er der? er de pol re? C-C; C-H; N-C og N-H bindinger 3,0 2,6 = 0, 4 EN(N-C)= Amfetamin
Elektronegativitet og bindingstype Er bindingerne i amfetamin pol re eller upol re? hvilke bindinger er der? er de pol re? C-C; C-H; N-C og N-H bindinger EN(N-C)= 3,0 2,6 = 0, 4 Figur 61 side 68 i Basiskemi C Forkel i elektronegativitet for atomparret i en binding EN = 0 0 < EN 0,5 0,5 < EN < 2,0 EN 2,0 Bindingstype Polaritet Ren kovalent Upol r Kovalent Upol r Pol r kovalent Pol r Ionbinding - Amfetamin
Forkel i elektronegativitet for atomparret i en binding EN = 0 0 < EN 0,5 0,5 < EN < 2,0 EN 2,0 Bindingstype Polaritet Elektronegativitet og bindingstype Ren kovalent Upol r Kovalent Upol r Pol r kovalent Pol r Besvar sp rgsm l 1 og 2 arbejdsarket. Ionbinding - Amfetamin
Polre og upolre molekyler Elektronprikformler. Sammenh ng mellem elektronprikformel og rumlig struktur VSEPR teori Eksempler BCl3og PCl3 Hvad med vand og kuldioxid?
Polre og upolre molekyler VSEPR (valence shell electron pair repulsion) teori 1. Omr der med negative ladning frast der hinanden. 2. Omr der med negative ladning vil derfor v re s lang fra hinandne som muligt. 3. Omr der med negative ladning er: Kovalente bindinger. Frie elektronpar En dobbelt- eller tripelbinding t ller som t omr de med negative ladning
Polre og upolre molekyler Har phosphortrichlorid (PCl3) og bortrichlorid (BCl3) samme rumlige struktur? VSPER teori 1. Omr der med negative ladning frast der hinanden. 2. Omr der med negative ladning vil derfor v re s lang fra hinandne som muligt. 3. Omr der med negative ladning er: Kovalente bindinger. Frie elektronpar En dobbelt- eller tripelbinding t ller som t omr de med negative ladning
Polre og upolre molekyler Har phosphortrichlorid (PCl3) og bortrichlorid (BCl3) pol re eller upol re molekyler? VSPER teori 1. Omr der med negative ladning frast der hinanden. 2. Omr der med negative ladning vil derfor v re s lang fra hinandne som muligt. 3. Omr der med negative ladning er: Kovalente bindinger. Frie elektronpar En dobbelt- eller tripelbinding t ller som t omr de med negative ladning
Polre og upolre molekyler Er phosphortrichlorid (PCl3) og bortrichlorid (BCl3) pol re eller upol re molekyler? VSPER teori 1. Omr der med negative ladning frast der hinanden. 2. Omr der med negative ladning vil derfor v re s lang fra hinandne som muligt. 3. Omr der med negative ladning er: Kovalente bindinger. Frie elektronpar En dobbelt- eller tripelbinding t ller som t omr de med negative ladning Lav opgave 3 og 4 i arbejdsarket
Polre og upolre molekyler Er vand (H2O) og kuldioxid (CO2) pol re eller upol re molekyler? VSPER teori 1. Omr der med negative ladning frast der hinanden. 2. Omr der med negative ladning vil derfor v re s lang fra hinandne som muligt. 3. Omr der med negative ladning er: Kovalente bindinger. Frie elektronpar En dobbelt- eller tripelbinding t ller som t omr de med negative ladning
Polre og upolre molekyler Betydning for rensning af spildevand Grundregel Pol re stoffer kan blandes med pol re stoffer Upol re stoffer kan blandes med upol re stoffer Mere pr cist Jo mere pol rt et stof er, jo mere af stoffet kan opl ses I vand Jo mere upol rt et stof er, jo bedre vil det binde til en upol r overflade.
Bindingstyper mellem formelenheder En mere detaljeret forklaring af, at reglerne for blanding/binding handler om, hvordan molekyler binder til hinanden. Det sker vha. intermolekyl re bindinger. meget svagere end elektronparbindinger, ionbindinger og metalbindinger. de er alle elektrostatiske ??= ??1 ?2 ?2 Stoffer vil blandes med stoffer, s summen af de intermolekyl re bindingers styrke bliver optimeret. (Stoffers koge- og smeltepunkter afh nger af styrken af de intermolekyl re bindinger mellem stoffets molekyler).
Bindingstyper mellem formelenheder Intermolekyl re bindinger Londonbindinger Mellem alle molekyler Dipol-dipolbindinger Mellem pol re molekyler. Hydrogenbindinger Mellem hydrogenbindings donor og hydrogenbindingsacceptor. Ionbindinger Mellem positive og negative grupper.
Bindingstyper mellem formelenheder Intermolekyl re bindinger -forbered i grupper 1 til 7 at gennemg en af bindingstyperne i gruppe A til D. -resten af lektionen til forberedelse. Gennemgang i starten af n ste lektion. A B C D 1 Londonbindinger 2 dipol-dipolbindinger 3 hydrogenbindinger 4 Ionbindinger 5 Londonbindinger 6 dipol-dipolbindinger 7 hydrogenbindinger
Bindingstyper mellem formelenheder Opgaven er mere bestemt: (findes ogs i OneNote med kildeforslag) Forklar hvad der er grundlaget for tiltr kningen i bindingen Fort l, hvilke stoffer eller kemiske grupper i stoffer, der kan deltage i bindingen. Fort l om bindingen er st rk eller svag. Forklar sammenh ngen mellem kogepunkt og bindingens styrke (giv eksempler). A B C D 1 Londonbindinger 2 dipol-dipolbindinger 3 hydrogenbindinger 4 Ionbindinger 5 Londonbindinger 6 dipol-dipolbindinger 7 hydrogenbindinger
