Understanding Severe Dementia: Symptoms, Challenges, and Care

Velkommen P r rendekursus Den sidste tid og tiden efter Underviser: XXX Dato Sted

Modul 1 Den sidste tid med demens Dagens emner: Den sidste tid med demens Livsforl ngende behandling N r d den n rmer sig Lindring i den sidste tid

Dr man af eller med demens? Demens er en d delig sygdom, s hvis man lever l nge nok d r man af komplikationerne, som demenssygdommen medf rer. Mange personer med demens lider ogs af andre sygdomme, der kan v re d delige fx kr ft, hjertekarsygdom, KOL eller diabetes. Derfor kan mennesker med demens ogs d af disse sygdomme, inden de kommer i de meget sene stadier af demenssygdommen. Udarbejdet januar 2019 Billedmateriale: National Videnscenter for Demens / Colourbox.dk

Den raske og den syge hjerne Rask hjernev v og hjernev v fra en person med sv r Alzheimers sygdom: Illustration: https://commons.wikimedia.org/wiki/File:Alzheimers_brain.jpg Udarbejdet januar 2019 Billedmateriale: National Videnscenter for Demens / Colourbox.dk

Sygdomsforlb Udarbejdet januar 2019 Billedmateriale: National Videnscenter for Demens / Colourbox.dk

Svr demens Ved sv r demens har personen behov for omfattende hj lp Symptomer ved sv r demens: St rkt nedsat d mmekraft. Store problemer med praktiske f rdigheder. Nedsat sult- og t rstfornemmelse. Store sproglige problemer, evt. kun kommunikation via lyde eller enkelte ord. Desorientering, forvirring, angst, evt. manglende genkendelse af n rtst ende. Depression, hallucinationer, vrangforestillinger, paranoia. Motoriske vanskeligheder, evt. synkevanskeligheder og mistet gangfunktion. St rkt get behov for s vn og hvile. Sengeliggende meget af eller hele d gnet. Udarbejdet januar 2019 Billedmateriale: National Videnscenter for Demens / Colourbox.dk

Tanker nr du ser dette? Udarbejdet januar 2019 Billedmateriale: National Videnscenter for Demens / Colourbox.dk

Sanser og flelser ved svr demens Forstyrrelser i sanseopfattelse og bearbejdning af sanse- indtryk er udbredt ved sv r demens: Ofte er huden hypersensitiv, hvilket kan give afv rgereflekser ved ber ring. Forstyrrelser i bearbejdning af synsindtryk og h reindtryk. Problemer med at opfatte kroppens afgr nsning mod omgivelserne. Nedsat evne til at kontrollere og regulere f lelser. Stor risiko for kraftige stressreaktioner. get risiko for aggressiv og udadreagerende adf rd. Udarbejdet januar 2019 Billedmateriale: National Videnscenter for Demens / Colourbox.dk

Angst ved svr demens N r hukommelsen til sidst forsvinder trues identitetsf lelsen og erkendelsen af at v re en bestemt person. Personen med demens er henvist til udelukkende at leve i nuet. Fortiden og fremtiden forsvinder, og dette kan medf re: Mangel p tidsperspektiv Angst for at blive forladt Angst for at v re alene Nerv s adf rd Depression Udarbejdet januar 2019 Billedmateriale: National Videnscenter for Demens / Colourbox.dk

Afvikling af frdigheder Ved Alzheimers sygdom afvikles de praktiske, kognitive og emotionelle f rdigheder p nogenlunde samme m de, som de tilsvarende f rdigheder udvikles hos b rn. I de sidste stadier af demensforl bet har personen brug for omfattende praktisk hj lp og pleje, svarende til et lille barn p - 3 r. Udover praktisk hj lp og pleje har personen ogs behov for total f lelsesm ssig omsorg fx holden i h nd, nusse p kind og t t fysisk kontakt (svarende til et sp dbarns emotionelle behov). Hvis ikke personen f r d kket disse behov, kan reaktionen v re angst, aggression og udadreagerende adf rd. Udarbejdet januar 2019 Billedmateriale: National Videnscenter for Demens / Colourbox.dk

Livsforlngende behandling? Personen med sv r demens f r til sidst problemer med at spise og drikke og mister m ske helt interessen for mad: Skal personen have sonde eller drop? M ske st der der gentagne infektioner til hos personen med sv r demens: Skal personen have aktiv behandling? Udarbejdet januar 2019 Billedmateriale: National Videnscenter for Demens / Colourbox.dk

Livsforlngende behandling? Overvejelser inden beslutning om behandling eller stop af livsforl ngende behandling og pleje: Sp rgsm l: Har I dr ftet det i familien og med din k re, som nu er meget syg? Har din k re givet udtryk for nsker om livets afslutning? Er du bekymret for, om din k re sulter eller t rster, hvis indtag af mad og drikke er sparsomt? Er du bekymret for, at din k re har smerter eller lider p anden m de? Dr ft jeres tanker og bekymringer i grupper. Udarbejdet januar 2019 Billedmateriale: National Videnscenter for Demens / Colourbox.dk

Nr dden nrmer sig

Nr dden nrmer sig Generelle fysiske og psykiske tegn: Sv kket Tr t og sovende Aftagende interesse for mad, drikke og omgivelserne V gttab Sengeliggende Sl v og indimellem uklar M ske smerter (ikke alle) D den er en proces, hvor hjertet til sidst holder op med at sl . Funktionen af kroppens organer neds ttes og s tter langsomt ud. Behov for mad og v ske svinder, og kroppen kan til sidst ikke l ngere optage v ske og n ring. Udarbejdet januar 2019 Billedmateriale: National Videnscenter for Demens / Colourbox.dk

Nr dden nrmer sig Specifikke tegn: demer (vand i kroppen) Hurtig og uregelm ssig puls Kolde, blege eller bl lige h nder og f dder nden d Sekret i luftvejene Pauser i vejrtr kning Skift mellem hurtig og langsom overfladisk vejrtr kning Sved konstant eller i anfald T r mund og l ber samt bel gninger i munden Synkebesv r og fejlsynkning Aftagende urinproduktion Sitren og tr kninger Evt. lammelser Angst og urolig Ansigtet bliver indfaldet og n sen spids Udarbejdet januar 2019 Billedmateriale: National Videnscenter for Demens / Colourbox.dk

Lindring i den sidste tid

Fysisk lindring Individuelt Den d endes behov for lindring er meget individuelt og afh ngig af de symptomer, der observeres. Det er vigtig med et t t samarbejde med den praktiserende l ge, som kender personen bedst. Fysisk lindring kan v re: Smertestillende, kvalmestillende og beroligende medicin samt lindrende medicin ved nden d og slim i mund og sv lg. I samarbejde med l gen kan man bestille en s rlig Tryghedskasse med lindrende medicin til de sidste d gn. Pleje og fugtning af munden, evt. lidt v ske med teske. N nsom hygiejne ved behov. Vending og lindrende lejring, s personen ligger godt. Massage og indsm ring i creme. Udarbejdet januar 2019 Billedmateriale: National Videnscenter for Demens / Colourbox.dk

Psykisk og eksistentiel lindring Selvom der ikke gives udtryk for det, kan den d ende v re angst eller urolig. L gen kan give angstd mpende medicin, men andre tiltag vil ogs v re gavnlige. Psykisk og eksistentiel lindring kan v re: Holde i h nd, holde om, v re tilstede. Bes g af pr st eller anden person, der kan lindre den eksistentielle angst. Salmesang eller andre religi se ritualer efter behov. Beroligende musik. Udarbejdet januar 2019 Billedmateriale: National Videnscenter for Demens / Colourbox.dk

Omsorg og nrvr for den dende Hvad kan du g re for din k re, som ligger for d den? V r s meget hos din k re, som du har lyst til og kan magte. Aftal evt. med familien, at I skiftes til at sidde ved sengen. Brug evt. en frivillig v ger fx via R de Kors V getjeneste. Hold i h nd og ber r p en m de, som du ved, din k re holder af. Syng, nyn eller spil rolig musik, som din k re holder af. Fort l om hverdagsting og om oplevelser med familien ogs selv om det m ske ikke ser ud til, at din k re reagerer p det. L s gerne h jt, hvis du ved, at din k re holder af det. Bekr ft gerne, at du holder af personen. Giv evt. mundtligt lov til, at din k re slipper livet og sover ind Udarbejdet januar 2019 Billedmateriale: National Videnscenter for Demens / Colourbox.dk

Dialog Tal med hinanden i grupper: Hvilke tanker har I om at sidde ved jeres k res d dsleje? Del gerne erfaringer, hvis I har pr vet det tidligere. Udarbejdet januar 2019 Billedmateriale: National Videnscenter for Demens / Colourbox.dk

Tak for i dag